Morgenmad

Pandekager (dessert)

27. april 2017

Herhjemme er vi ret så vilde med pandekager.
Der var en periode, hvor vi faktisk spiste dem én gang om måneden til aftensmad – typisk på en weekenddag – og faktisk mest om lørdagen.

Jeg kender snart opskriften udenad, men alligevel finder jeg ALTID kogebogen frem for at være helt sikker 😉
Men så synes jeg da også lige at jeg ville dele den fantastiske opskrift med jer.

Så her er den 😀

4 dl mælk
3 æg
3 spise skeer øl
200 gram mel
1 teske sukker
½ teske vaniljesukker
(½ teske kardemomme – kan udelades, gør jeg selv oftest)

smør til bagning

Alle de våde ingredienser røres sammen. derefter tilsættes de øvrige ingredienser, og de røres til en jævn og ensartet dej.
Dejen har bedst af at hvile sig en halv times tid, før den bages. Enten i køleskab eller på køkkenbordet – jeg sætter den altid bare på køkkenbordet, hvor der ikke er for varmt. Om sommeren er det en god idé at bruge køleskab, hvis der er meget varmt i køkkenet.
Når dejen har hvilet, og er klar til at blive bagt, smelter jeg smør på panden, og blander i dejen – det giver en lidt mere fedtet pandekage, men man er til gengæld fri for at putte smør på panden hele tiden.

Jeg har en pandekagepande (jeg har faktisk to – shh) som er fantastisk at bruge til formålet, og så har jeg en metal paletkniv – lang og smal – helt fantastisk. Den kommer nemt ind under pandekagen, så den ikke går i stykker når den skal vendes 😉

Server lige med det der tiltaler jer bedst. Vi bruger marmelade – både jordbær og hindbær, sukker, ahornsirup og nogle gange brun farin eller is og jordbær.
Der er så uendeligt mange forslag – det er bare med at finde ud af hvad man lige har lyst til 😀

Rigtig god fornøjelse og velbekomme

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar