Madplan

Madplan – uge 16

17. april 2017

Så blev det atter igen mandag. Men det er ikke en almindelig mandag – det er jo helligdag, hvilket betyder at det er en fridag.
Miko har været hos sin far hele weekenden, og i forbindelse med påsken, så har hans far også fri denne mandag, hvilket gør at han har fornøjelsen af at tilbringe en ekstra med Miko (så må moderen savne ham lidt ekstra)

Men det betyder jo også at det er en kortere uge end normalt, så kun 4 dages skole/arbejde og så er det weekend igen.
Vi har ikke de vilde planer i denne uge, udover at Miko skal til ridning igen på torsdag – det bliver spændende hvad han siger til det efter 2 ugers pause.

Jeg selv har nogle ansøgninger der skrives, og så et par aftaler med nogle veninder – det glæder jeg mig til.
På lørdag er Miko inviteret til fødselsdag hos en af sine klassekammerater, der er et stykke vej hjem til dem, så der deltager Christian og jeg også 😉

Sådan her ser madplanen for uge 16 altså ud:

Mandag –> Krebinetter med stuvede ærter og gulerødder

Tirsdag –> Moussaka

Onsdag –> Kylling med pommes frites – jeg tror jeg vil kaste mig ud i at lave en gang tzatziki til

Torsdag –> Pølsehorn og pizzasnegle

Fredag –> Hamburgerryg med flødekartofler

Lørdag –> Vi spiser nok noget nemt på vejen hjem, eller noget rugbrød når vi er kommet hjem

Søndag –> Svinekam med kartofler, brun sauce og rødkål. Og selvfølgelig franske kartofler 😉

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar