Mit liv

Jeg hader..

25. april 2017

Det er ikke fordi jeg er sådan en mega negativ person, som bare hader alt. Det er heller ikke min mening at jeg vil gå i dybden med én specifik ting jeg hader. Nej jeg tænker at fortælle lidt forskellige ting jeg VIRKELIG hader eller ikke er så voldsomt meget fan af.
Hvis der så er noget hvor I tænker: “Det der vil jeg gerne have uddybet” så skriv endelig en kommentar eller en besked.

Så her er en “lille” liste 😛

1. … edderkopper

Ja ja, hvem gør ikke det? Men det er nu også bare lige for at ligge blødt ud 😉
Jeg har det virkelig svært med de små kryb – hvis jeg først har set en, kan det godt tage mig et par dage at glemme den var der. Selvom jeg har set at Christian HAR fjernet den, og den ikke lever mere.

2. … FISK

Mit stjernetegn er fisk – og jeg ELSKER mit stjernetegn – #fisketigermis (en gammel “joke”)
Nej, jeg HADER fisk. Jeg vil rigtig gerne lærer at spise fisk, men alt det jeg efterhånden har smagt, bryder jeg mig virkelig ikke om. Det eneste jeg faktisk spiser er torskerogn, makrel i tomat og fiskefiletter i ny og næ.

3. … at jeg til tider er nem at påvirke

Jeg bliver rigtig nemt påvirket af mine omgivelser. De ting der sker omkring mig, får nemt en indflydelse på mig.
Før i tiden har det været nemt at påvirke mig (jeg har altid været meget genert, nok der det springer ud fra) men jeg har ikke rigtig turde sige min egne meninger og holdninger, og har bare været en slags medløber. (Jeg har lært at sige mine meninger)

4. … at følelserne nogle gange løber af med mig

Jeg tuder virkelig tit til film, serier og hvad der er ellers er i tv’et man kan tude over – JA!! jeg tuder faktisk også til tegnefilm.
Men det var nu ikke lige den følsomhed jeg mente. Jeg hentyder lidt til punktet ovenover – hvis jeg føler mig trådt på , bliver virkelig virkelig sur eller bare ked af det – ja så tuder jeg altså ret nemt.

5. … at jeg har haft svært ved at sige fra

Og især at der er nogle bestemte jeg har svært ved at sige fra overfor. I løbet af de sidste par år (måske lidt mere end de sidste to år 😉 ) har jeg virkelig fundet mit eget værd, og ved hvor mine grænser er, hvor mine holdninger ligger og hvad jeg mener om forskellige ting – det har gjort det nemmere for mig at sige fra.
Men jeg hader og er virkelig træt af, at jeg har været sådan en push-over før i tiden.

6. … min dårlige samvittighed

Ikke at dårlig samvittighed er en dårlig ting – for det er jo selvfølgelig en RIGTIG god ting. Men jeg hader at jeg får dårlig samvittighed over at gøre noget for mig, som måske tilsidesætter andre som betyder noget for mig.

7. … mine dårlige vaner

Vaner, og især de dårlige fylder nemt rigtig meget. Heldigvis er jeg sluppet af med en den ene, for over et år siden – og jeg er KÆMPE meget stolt af mig selv – jeg stoppede nemlig med at ryge.
Men en anden dårlig vaneer, at hvis jeg først får placeret mig på sofaen, så har jeg SVÆRT ved at komme op igen.
Jeg har også tendens til at udskyde mine tandlægeaftaler, så længe som muligt – ja jeg har tandlægeskræk. Men jeg arbejder på det, og det er helt klart blevet bedre.

8. … hvordan jeg påvirker andre negativt

Min rolle som mor, gør at jeg påvirker Miko, og jeg kan tydeligt se hvordan mit humør afspejler sig i ham. Hvis jeg har en dårlig dag, så har jeg altså i de fleste tilfælde også en sur og tvær dreng.
Det gør mig ked af det, og så er vi igen oppe ved den dårlige samvittighed.
En dum ond cirkel.

9. … at jeg render rundt som ledig, lige for tiden!!

Det er virkelig forfærdeligt og dræbende. Det kører mit humør helt ned. Jeg hader at jeg føler at jeg intet er værd, bare fordi jeg ikke har kunne finde en elevplads/job efter jeg afsluttede min EUX i januar.

10. … at føle mig dum

Jeg vil gerne have at alle har det godt og er glade. Så jeg kæmper en brav kamp for at alle bliver tilfredse.
F. eks. hvis jeg skal arrangere noget, kan jeg nærmest finde på at spørge alle jeg har tænkt mig at invitere om de kan i den pågældende weekend for at være sikker de kan komme.
Jeg kæmper så meget for at tilfredsstille alle – at det er mig er ender med at ligner en KÆMPE idiot og føle mig virkelig dum. Og bliver mega såret.
Måske jeg lærer af mine fejl med tiden (det håber jeg) men er sgu alligevel lidt i tvivl 🙁

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar