Bolig Shopping

Min svaghed 💝

7. april 2017

Jeg ELSKER at pynte mit hjem. Men jeg har egentlig aldrig haft sådan en ren stil – heller ikke en farve stil. Dertil skal dog siges at jeg er HELT VILD med blå.
Det bærer hjemmet selvfølgelig præg af 😃

Blomster

Blomster har altid været noget jeg gerne har ville have i mit hjem. Da jeg havde kat for nogle tilbage, satte det nogle begrænsninger for hvilke blomster jeg kunne have.
Jeg begyndte derfor at have orkideer, da det ikke er en blomst der frister kattene så meget til at hapse i.
Det har så i de senere år udviklet sig til at jeg stort set ikke har andet end orkideer i hjemmet, men til gengæld har jeg rigtig MANGE af dem 😃
Jeg tror jeg talte det til 16 styk for ikke så længe siden 😉

Jeg har en enkelt bromelia, den er selvfølgelig blå – jeg kunne ikke stå for den, da jeg var et smut forbi vores lokale havecenter/planteskole forleden.
Det er VIRKELIG et farligt sted at  sende mig hen 😂
Jeg fik også en anthurium af min mor, i værtindegave juleaften 2015. Den står bare super flot og bliver større og større.

Lyshuse

Da jeg flyttede sammen med Christian for snart tre år siden, kom min mor og bonusfar med et Kähler Urbania lyshus i indflyttergave til os 😍
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle synes om det lige til at starte med, men jeg er uden tvivl blevet helt vild med de huse.
Min samling er også vokset pænt efterfølgende 😊

Her er nogle af dem jeg allerede har ⏬

 

Jeg er helt vild med det lys det giver at have fyrfadslysene tændt inde i pæne huse. Det giver husene et helt andet udtryk, end når de står uden lys i. Hvor de også er rigtig pæne at kigge på.
Heldigvis er Christian også blevet lidt glad for dem – det burde han i hvert fald være, eftersom han gav mig fire nye huse i julegave sidste år 😜

Striberne er også flyttet ind

Jeg havde godt nok aldrig troet at jeg skulle eje nogle af de der striber fra Kähler.
Men da de lancerede den nye farve – Perlermor – blev alligevel lidt forelsket 😘
Da jeg så dem, måtte jeg bare eje dem – så er det rigtig trist at få det at vide to måneder før de kom i handlen. Men jeg forudbestilte de tre små miniature vaser. Man må gerne forkæle sig selv 🙂
Da det blev mors dag, synes Christian at han skulle forkæle mig med den store af vaserne ❤
Efter min 30 års fødselsdag, hvor jeg havde fået et par enkelte dobbeltgængere, byttede jeg de gaver til lysestagerne. Ihh hvor jeg altså synes det er lækkert at kigge på mit hjem, som bliver mere stilet, men stadig hvor jeg kan se mig selv.
Aldrig nogensinde, ville jeg kunne finde på at købe noget eller ønske mig noget, som jeg ikke ville have det godt med at have i hjemmet.

Og helt ærligt, se lige hvor fine de er ⬇❣

 

Royal kærlighed

Hele mit liv har jeg været omgivet af Royal Copenhagens smukke service.
Min farmor og farfar har nemlig (al den tid jeg kan huske) haft tallerkener i den klassiske blå musselmalet riflet. Det er i hvert fald den serie jeg forbinder med det klassiske stel.
Dog har jeg selv kastet min kærlighed over den sorte mega musselmalet serie. Jeg har været helt vild med den serie i lang tid efterhånden. Men jeg har ALTID været for nærig til at betale så mange penge for service – og desværre deler Christian ikke min passion for denne serie – han er mere til det helt enkelte hvide stel.
Så jeg må “nøjes” med de andre lækre sager der er på markedet 😉
Men der er jo heldigvis også en masse lækkert at vælge i mellem, og min samling startede altså lige omkring juletid sidste år 🤶

 

Min samling er ikke så stor endnu – men det er jo ikke ligefrem den billigste serie jeg har valgt at samle på. Men det bliver også meget mere værdsat, når der kommer lidt til løbende, når der lige er plads i økonomien 🤗

Forkælelse

Jeg er rigtig god til at forkæle mig selv – i hvert fald når vi snakker om ting til hjemmet.
Det har jeg faktisk altid været. Og jeg elsker det 💙
Jeg kunne vælge at forkæle mig selv på mange andre måder, men jeg har mig selv rigtig godt at kende, og det gør mig aller mest glad, er ved at få noget nyt og lækkert til hjemmet.

Selvom jeg på ingen måde mangler noget, så kan man ALTID bruge lidt ekstra.
Har jeg ikke ret? 😝

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar