Mit liv som mor

Lego World

Sidste år tog jeg chancen og købte billetter til Lego World i Bella Center i vinterferien.
Vi havde alle tre ferie, og valgte derfor at tage derind om fredagen.
Min mor ville gerne med, nok ikke for at kigge så meget på legoen, men mere for at have en dag med sit barnebarn. Selvfølgelig har hun også en interesse for Lego, for ellers ville hun have valgt et andet sted at tage med hen.

Men vi tog altså afsted sammen, mega hyggeligt by the way. Vi mødtes derinde – min mor kom med toget, da de bor i forstaderne til København. Så andet kunne ikke betale sig for hende.

Jeg blev noget overrasket over, hvor meget der egentlig var at se på derinde.
Jeg havde godt set og hørt om eventet i flere år, men har faktisk altid tænkt at det var noget underligt noget.
Men da Miko lige pludselig begyndte at vise interesse for den klassiske klods, og havde fået en masse i gave til jul lige før, valgte vi at give det en chance derinde.

Og hold da op. Det er virkelig et sted jeg gerne tager til hvert år, så længe det er noget der fanger Miko at bygge med de berømte klodser.
Der er så meget inspiration at hente derinde.
Vi har længe snakket om at det kunne være fedt at have et KÆMPE bord, kun med Lego. Men sådan et bord kræver altså en del plads, da de forskellige ting fylder en hel del. Især toget har overrasket mig, hvor meget det fylder.
Ikke desto mindre har vi stadig den her lyst til at få sat en hel by op, med landskab, togbaner, butiksområder og villaveje.
Det kommer til at kræve en hulens masse plads, men det er også et kæmpe ønske for både Christian og jeg. – også fordi det vil gøre det nemmere for Miko at lege med de forskellige bygninger han har. Kører rundt med hans biler og lastbiler på vejene.

Der manglede virkelig intet i Bella Center sidste år til eventet, der var forskellige områder, hvor man kunne se og bygge. Områder hvor der var fans som kom ind med hvad de selv havde bygget af KÆMPE store modeller. Forskellige ting, som interessere dem hver især.
Der var områder med landskab i så store dimensioner at det var helt uvirkeligt, steder hvor der var bygget kopier af forskellige bygninger, steder eller personer, der var stort set alt.
Samtidig havde man også mulighed for at snakke med de her Lego-fan byggere. Snakke med dem om hvordan deres interesse startede og hvordan de kom videre og blev mester bygger for Lego.
Der var også et kæmpe område, hvor Radio Nova havde et plads – hvor man kunne bygge en seværdighed fra den by hvor man kom fra og sætte på et enormt Danmarks kort.
Faktisk en rigtig hyggelig biting.

Der var steder man kunne få lidt at spise og drikke – selvfølgelig 😉
Med nogle små cafeborde, så man lige kunne sidde ned. Ikke mange af dem – men meningen var jo heller ikke at man skulle sidde ned. Man skulle jo rundt og opleve alle de forskellige ting.
LEGOLAND havde også sat tid af til at være der, med der garde og maskotter.
Der var et temmelig stort område, hvor Lego havde opsat en pop-up shop – meget logisk, og det ville da også være mærkeligt, hvis ikke den havde været der.
Det var ikke fordi der var nogle rabatter eller tilbud, som sådan at hente. Men vi fik da lidt med hjem alligevel 😀

Billetterne til dette års event i Bella Center ER købt. Vi glæder os rigtig meget til at komme derind – det vil sige, Miko ved det ikke endnu. Han får det nok først at vide om morgenen.

20170116_205512

 

 

Det var alt for denne gang. Tak for at DU læste med 😉
See you next time ; – You know you love me

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar