Mit liv som mor, Vores hverdag

Jamen så gør vi da det ?

Når man har barn på speciel skole, bliver man åbenbart indkaldt til diverse møder.
Vi var igår indkaldt til et møde om, hvordan vi bedst muligt støtter Miko – specielt i hans trivsel på skolen.
Han skal jo selvfølgelig have det bedst muligt. Der var i den forbindelse også en rådgiver med fra kommunen.
Det kan nogle gange have sine fordele. Men min tanke var på forhånd faktisk at det ville få en negativ virkning.

Mødet gik over al forventning, og vi kom faktisk frem til en masse gode og spændende tiltag for Mikos videre udvikling og trivsel.

Til sidst på mødet foreslår rådgiveren fra kommunen faktisk at jeg får meldt ham til noget ride-fysioterapi for at afhjælpe hans dårlige balance, som han har som en følge af hans cerebral parese.
Jeg er dog blevet foreslået det før, af den læge vi kommer fast hos på sygehuset, men der synes jeg han var lige lille nok at sætte op på sådan et stort dyr.  – nej jeg er ikke selv helt tryg ved tanken om han skal op på en hest. Men jeg ved samtidig godt, hvor stor gavn han vil kunne få af det, så selvfølgelig gør jeg da et forsøg for at få det til at fungere.
Jeg har derfor brugt meget af dagen på praktiske opkald til diverse instanser for at få afklaring på tingene.
Jeg mangler så at få fat på vores egen læge, for at få en henvisning dertil. Men det er heldigvis intet problem at få sådan en, så det er bare lige en lille opringning i morgen tidlig.

Jeg har selv i en længere periode overvejet at melde ham til svømning, for at han skal have noget fysisk at gå til, da han har lidt fedt på mavsen, som trænger til at blive forbrændt.
Og han er rigtig glad for vand, så jeg tænker at svømning vil være det bedste for ham.
Nu skal jeg bare lige finde ud af hvor det kan lade sig gøre.
Jeg har jo også lige skulle snakke med hans far om tingene, inden jeg bare træffer beslutningerne.
Christian er heldigvis enig med mig de aktiviteter, og det skulle vise sig at hans far også var. Det var jeg nu godt klar over at han ville være, men problemet lå på at det ligger på dage hvor han også har samvær, det vil sige at han i princippet skulle med Miko hver anden gang. Men da han ikke har andet end offentlig transport, er det desværre ikke så nemt for ham. Så hans samvær er blevet ændret, til at han ikke har ham lige så meget mere.
Det gør ondt på både ham og jeg at lave det tiltag, men det er i sidste ende Miko vi skal række på, og hvad der gavner ham.

Han starter til ridning allerede i næste uge, og jeg glæder mig til at se hvad hans rektion bliver på det.
Jeg håber at det kommer til at gå nemt, og at han finder det underholdende. Men mon ikke at han hurtigt finder ud af at det er sjovt. OG lærerigt.
Han har jo en læreringlyst, som burde hjælpe ham i denne situation. Jeg håber og krydser fingre.

 
20170116_205512
Det var alt for denne gang. Tak for at DU næste med 😉
See you next time ; – You know you love me

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar