Planer, Vores hverdag

Change of plans

Vi skal snart i gang med ombygningen herhjemme.
Men vi har ændret lidt i planerne.
Da vi hat besluttet os for at huset skal sættes til salg inden alt for længe, så skal ombygningen af hytten ikke være for omfattende.
Der er jo ingen der ved hvor længe vi kommer til at bo her.

Selvfølgelig er det lidt vemodigt, at vi snart skal sætte et til salg i jorden ude ved vejen – men jeg glæder mig nu alligevel til det sker.
Jeg glæder mig til at vi får lidt bedre plads – måske ikke flere kvardratmeter, men så de er udnyttet på en MEGET bedre måde end de er nu.
Til jeg får et køkken – hvor jeg rent faktisk kan have alle mine køkkensager.

… men hov – nok om det. Det hører vidst et helt andet indlæg til 😉

Altså vi skal bygge om.
Som tidligere nævnt, så skal vi alle tre sove på det samme værelse i et stykke tid, for at se om det kan hjælpe Miko med at falde nemmere i søvn.
Det vil så sige, at vi kommer til at bruge hans værelse som soveværelse til os alle sammen.
Vores soveværelse vil derfor så blive brugt til legeværelse.
Hold nu op hvor jeg glæder mig til vi skal i gang.

Først havde vi snakket om at lave en indbygget seng til vores madrasser, men da vi så ikke har en sengeramme til Miko og vil have vores i overskud, kom vi frem til i weekenden, at det smarteste nok ville være “bare” at sætte vores seng ind på Mikos værelse.
Så skal vi heller ikke tænke på nyt gulvtæppe derind til, eller nye paneler. Vi skal måske lige have malet lidt, da vi bliver nødt til at tage nogle ting ned fra væggene.

Men jeg tror at vi er kommet frem til den bedste løsning ved at beholde vores seng og Miko kan få lov til at beholde den indbyggede seng, han hele tiden har haft.
Det er uden tvivl også den nemmeste. Fordelen er så også at det slet ikke kommer til at tage i nærheden af den tid vi først havde tænkt det ville tage.
Går det hele efter planen, skulle vi gerne være færdig med omrokering og alt på 3-4 dage.

Christian holder fri i næste uge, plus han har fri på fredag – så vi går i gang fredag morgen, når Miko er afleveret i skole. Han skal så hjem til sin far i denne weekend (en af grundene til at det lige er næste uge, projektet ligger, er at Miko ikke er særlig meget hjemme, så det ikke går ud over tiden med ham).
Der er så bare lige kommet en 90 års fødselsdag på søndag, som vi gerne skulle deltage til. Lige meget hvilke planer vi så havde haft, så er det en fødselsdag der er vigtig for mig at deltage i. Min aller kæreste morfar har fødselsdag, så selvfølgelig skal vi være med til at fejre ham.
Det bliver dejligt at se familien igen – den del som vi ikke ser så tit mere, efter vi alle er fløjet fra reden, har fået mænd og koner, børn og fast job rundt om i det ganske land.
Så det bliver fantastisk.

Jeg laver selvfølgelig en update når det hele er færdigt – både med billeder fra undervejs og af det færdige resultat.
Det bliver spændende om udfaldet ender som moderen har billeder af det i hovedet 😀

Det var alt for denne gang.wordswag_1481725501945

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar