Mit liv

Min far.. Et sidste farvel..

4. maj 2016

Jeg har snart været vidne til mange ubehagelige episoder i mit liv..
Nogle værre end andre..
Denne her er nok en af dem som ligger i den værste ende..
Nemlig den dag jeg skulle have at vide min far ikke var her mere..

I januar måned 2007, valgte min mor at ændre vores alles liv. Det gjorde hun fordi hun var vokset fra min far, og sådan går livet bare en gang i mellem. Man kan ikke forudsige, hvem man elsker om 25 år eller bare om et år.
Min mor fortalte mig, som en af de første, at hun ville forlade min far, det var en snak som indebar en masse tårer, ikke kun fra min side, men mindst lige så meget fra min mor.
Hun elskede jo stadig min far, men hun mente bare ikke at de passede sammen mere.
Jeg kunne på daværende tidspunkt ikke forstå min mor.. Men jeg fandt ud af hvordan hendes tanker var, nogle år senere, da jeg selv stod i samme situation med min søns far. (En helt anden snak)

Den det ramte hårdest var selvfølgelig min far. Han havde på ingen måde forudset at dette ville ske. Han reagerede meget kraftigt på det, og som så mange andre mænd, rammer tankerne ham om ikke være god nok til nogen mere.
Han kommer meget langt ud, og en dag beslutter han sig for at han ikke vil være her mere. han henter rottegift i garagen, som han putter ovenpå noget yoghurt, og spiser det.
Heldigvis fortæller han min mor om at han har gjort noget som måske ikke er så heldigt. Min mor ringer jo selvfølgelig 112, og der ankommer en ambulance, og min far bliver indlagt, så han kan få noget neutraliserende.

Min far lover mig at han ikke vil gøre det igen og siger at det var en dum fejl han fik lavet.
Men efter et halvt års tid, er faresignalerne ude igen.
Jeg kan ikke få fat på min far, og det kan min bror heller ikke.. Vi kontakter derfor vores faster, som foreslår at vi tager hjem til ham for at se om han er ok. Det gør vi, men han er ikke hjemme, vi har en nøgle til hans lejlighed, så vi låser os ind, da der ikke bliver åbnet efter at have ringet på.
En tanke slår min bror, om at vi bør tjekke hans kælderrum, så det gør vi. Hvor den tanke kom fra ved jeg ikke. Men gudskelov for at han fik den tanke.
Vi låser os ind i hans kælderrum, og vi finder vores far siddende på gulvet, med en lommelygte lysende ham ind i ansigtet.
Et ret så skræmmende syn at blive mødt af. Min første tanke var at han var død, for han var helt bleg at se på.
Jeg løber op af kælderen, hvor min ekskæreste holder på parkeringspladsen, som skynder sig at parkere bilen og løber ind for at hjælpe min bror.
Jeg ringer i det samme til vores farbror, som bor tæt på, og siger at min far sidder i kælderrummet, og ham og vores tante kommer hurtigst muligt.
Min bror kommer op mens jeg snakker i telefon og siger: “Ring 112, ring 112, der er blod ud over det hele”.
Min bror ringer selv 112 og jeg får kontaktet de par stykker der er behov for at få kontaktet. Og bliver efterfølgende ude på parkeringspladsen for at vente på ambulancen, så de kan finde frem til min far.

Igen bliver min far indlagt, og han kommer på operationsbordet, for at få rettet op på de skader han har pådraget sig selv, efter endnu et selvmordsforsøg.

Dagen efter kommer min bror og jeg ud på sygehuset, for at besøge ham.
Jeg er pisse hammerende rasende på manden, hvordan fanden kan han finde på at udsætte hans børn endnu engang for det her følelsesmæssige helvede. Og den frygt man får for at miste ham.
Min far er ryger, så vi går uden for, så han har mulighed for at ryge.
Jeg stiller min far nogle nærgående spørgsmål, som måske godt kan være lidt grove, men jeg havde behov for at fortælle mine følelser og få nogle svar.
Min far vælger at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, for vores skyld. Men inderst inde, tænker jeg at han selv har kunne mærke at behovet var der.

Der kommer nogle sandheder på bordet, i den tid han er indlagt, både fra min fars side, men også fra min brors og min side.
Vi snakker sammen, prøver at hjælpe ham. Og vil bare gerne forstå hvordan han har det.
Min far har aldrig været særlig snak-saglig, så hvis der er for mange mennesker omkring ham, siger han ikke så meget.

Han blomstre op, og virker som om han er blevet glad, og endelig har accepteret at min mor er gået fra ham.
Han tager igen ansvar for sit eget liv. Han smiler og er glad, han er den far jeg altid har kendt og elsket.
Jeg har altid været tæt knyttet til min far, han har altid haft en speciel betydning for mig. Måske udsagnet passer. Fars pige.. For det har jeg altid været.

Han åbner op for mig, og vi snakker om rigtig mange personlige ting. Jeg er bange for at miste ham, så jeg bruger meget tid på at sikre mig at han er okai.
Ikke nok tilsyneladende.
omkring 5 år efter hans andet forsøg at ende livet, snakker jeg med min far en fredag aften. Han lyder træt. Men igen, det er fredag aften omkring kl. 21. og der er fodbold i fjernsynet, så mon ikke han har nydt en øl eller to..

Alligevel går det ikke helt som aftalt (jeg skulle besøge ham dagen efter). Min farbror ringer til min omkring 00.30 og beder mig om at åbne døren. Jeg var gået i seng, og blundet lidt hen, så når ikke rigtig at tænke så langt.
Da jeg åbner døren, ser jeg min farbror og min tante. Og min farbror når kun at sige: “Din far”.. Så forsvinder mine ben under mig, og jeg sidder stortudende på gulvet.
Jeg var jo godt klar over hvordan de kommende ord ville lyde.
Jeg får noget tøj på, og tager med på sygehuset. Min bror var der også, og jeg var nok ikke kommet ud i bilen uden ham.

Da vi ankommer til sygehuset, bliver vi vist ind i et rum, hvor vi snakker med en læge/sygeplejerske som fortæller hvad der kommer til at ske efterfølgende.
Vi bliver spurgt om vi har lyst til at se ham, og med en ambivalent følelse siger jeg ja. Jeg har aldrig set en død person før, så der dukker en masse forskellige og ubehagelige tanker op.
Men han ser jo så fredfyldt ud som han ligger der. Han ligner sig selv. Ligner en der sover dejligt.
En sygeplejerske beder os om at kvittere for udlevering af hans personlige ejendele, og jeg kommer vist til at bande ham langt væk, da jeg står der med kuglepennen og skal skrive under på det der lorte papir.

Jeg går ud for at trække lidt luft. Ringer til min mor. Beder hende om at vågne – HELT.
Fortæller hende så at far er død, og hun spørger uden tøven om jeg har brug for at hun kommer – på det her tidspunkt er kl. 02.30. Siger til hende at ikke kun jeg har brug for hende, det har min bror også.
Hun hopper i noget tøj, ud i bilen, og kører fra Greve til Slagelse, og står på parkeringspladsen kl. 03.15.
Jeg ringer i mellemtiden også til min eks, for at bede ham om hjælp med vores søn dagen efter, for jeg føler mig ikke i stand til at kunne tage mig af ham.
Han er tjener, og det giver nogle gange nogen problemer, men han løser dem, og tager selv nogle fridage, for at hjælpe mig.
Vi har trods alt været sammen om at lave vores søn.

Allerede om lørdagen får vi snakket med bedemand, og han anbefaler min bror og jeg at skrive et afskedsbrev til far, som vi kan ligge i kisten til ham, om vores tanker og følelser.
Min bror, svigerinde og niece, havde bestilt ferie, som de skulle afsted på om lørdagen, men min bror vil ikke tage afsted fra mig. Han føler han svigter mig.
Heldigvis tager han afsted. Vi har al mulighed for at ringe sammen hver dag.. Uanset tidspunkt. Og det gør vi.
Jeg er glad for at han havde mulighed for at komme lidt væk, og få det lidt på afstand. Vi havde mulighed for at afholde begravelsen efter deres ferieuge, så jeg kunne ikke se nogen grund til at han ikke skulle tage afsted.

Tirsdag d. 3. juli 2012 bliver min far så begravet. Det var en af de smukkeste dage i sommeren det år, det var høj solskin og kun en lille vind rørte sig.
De smukkeste blomster blev lagt på hans grav, som et sidste farvel fra alle dem som holdte af ham.
Havde han nu bare vidst at der var så mange der holdte af ham og elsker ham, så havde han måske stadig været her i dag.

474673_10150982054267850_521293112_o

Mit største ønske er og vil altid være at jeg kan få ham tilbage..

Dette indlæg er skrevet med tårerne trillende ned af kinderne, men jeg har behov for at dele mine tanker og min oplevelse.

Tanker, spørgsmål og passende kommentarer er velkomne.

 

 

 

wordswag_1481725501945

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar